ny søgning | udskriv artiklen | artiklen i pdf-format
Ordblinde og arbejdsmarkedet
HIT særnummer, 2000, side 4-7.
Af Klaus Christensen, cand. psych, læsepædagog, Hovedstadens Ordblindeskole
Forfatteren til artiklen arbejder til daglig tæt sammen med voksne ordblinde på arbejdsmarkedet. Han ridser en række problemstillinger op, fx hvordan kan man stoppe udstødningen af mennesker med læse/skrivevanskeligheder fra arbejdsmarkedet? Et af løsningsforslagene er højere brug af kompenserende IT-hjælpemidler. Endelig bringer han en opfordring til fagpersonerne omkring den voksne ordblinde om at gå ind og tage et medansvar.
Udstødte af arbejdsmarkedet
Det går ufatteligt godt for dansk økonomi. Ifølge Ugebrevet Mandag Morgen har vi eksportboom, rekordlav arbejdsløshed og bugnende overskud på betalingsbalancen, men på trods af 7 års opsving i dansk økonomi er en større og større gruppe mennesker blevet marginaliserede i form af langtidsledighed. Og det tyder på, at 1990erne er det årti, hvor der er sket den mest massive sociale udstødning gennem mange årtier. Ifølge Socialforskningsinstituttet er antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere blevet fordoblet i løbet af de sidste 10 år. I maj i år fremlagde de økonomiske vismænd beregninger, som viser, at der i 1996-98 var 85.000 personer, som var ledige i mere end 80% af perioden.Men hvem er de langtidsledige personer, som ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvem risikerer at blive udstødt i fremtiden?
En undersøgelse, foretaget af det svenske Arbejdsdepartement i samarbejde med Infokamp og Lunds Universitet, af 279 langtidsledige viste, at 34% af personerne med svensk som modersmål levede op til de svenske kriterier for dysleksi (Jensen et al, 1999). Det er vanskeligt at udlede noget definitivt om sammenhængen mellem langtidsledighed og ordblindhed ud fra én undersøgelse _ dels er der ikke blevet foretaget en lignende undersøgelse i Danmark, dels omfatter undersøgelsen kun et lille antal langtidsledige _ men det tyder på, at ordblinde i stigende grad risikerer at blive udstødt af arbejdsmarkedet. I 1993-94 undersøgte Arbetsmarknadsstyrelsen i Sverige forekomsten af læse/skrivevanskeligheder hos 1140 arbejdssøgende unge i alderen 18-25 år. Det blev konstateret, at 17%, (dvs.187 personer) havde markante læse/skrivevanskeligheder i et sådant omfang, at det var en hindring for dem på arbejdsmarkedet (May Lindgreen, 1995).
Det Centrale Handicapråd påpeger, at der synes at være en sammenhæng mellem manglende uddannelse og øget risiko for ledighed; når ikke tilstrækkelig uddannelse kombineres med et handicap, stiger muligheden for at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet betydeligt. Ifølge Socialforskningsinstituttets rapport Handicap og funktionshæmning i 90erne er der ikke sket en ændring i forholdet mellem handicappedes og ikke handicappedes uddannelsesniveau siden 1962. På trods af diverse tiltag og øget opmærksomhed på området synes der ikke at være sket noget fremskridt.
Informationssamfundet
Der er ingen tvivl om, at udviklingen af informationsteknologi har haft stor betydning for den økonomiske udvikling. Informationssamfundet har imidlertid medført, at læse/skrivefærdigheder i dag er en faglig kvalifikation på lige fod med mere fagspecifikke kvalifikationer; det har bidraget til, at de fleste job i dag kræver en uddannelse. Foråret 2000 udkom en OECD-rapport, som bl.a. afdækkede danskernes læse/skrivefærdigheder sammenlignet med resten af EU. Det viste sig, at 46% af den danske befolkning havde svært ved at leve op til informationssamfundets krav til læse/skrivefærdigheder. Det fremgik af rapporten, at størsteparten af danskerne er særdeles gode læsere, men det fremgik endvidere, at cirka 200.000 voksne danskere havde massive læse/skrivevanskeligheder i forhold til arbejdsmarkedets krav. Informationsteknologien udgør imidlertid ikke udelukkende et problem for ordblinde; IT åbner også for nye muligheder.
IT som kompenserende redskab
Siden sommeren 1999 har jeg arbejdet med projektet Det rummelige arbejdsmarked - et udviklingsprojekt finansieret af den Sociale Sikringsstyrelse og forankret på Hovedstadens Ordblindeskole. Formålet med projektet har været at sikre, at voksne med læse/skrivevanskeligheder (diagnostiserede ordblinde) bevarer eller erhverver tilknytning til arbejdsmarkedet på trods af deres funktionsnedsættelse; i den forbindelse er anvendelsen af hjælpemidler helt central. Fælles for alle projektdeltagerne har været, at deres læse/skrivefærdigheder ikke har været tilstrækkelige i forhold til den jobfunktion, som de i øvrigt har de fagspecifikke kvalifikationer til at udføre.
Handicapkonsulenten fra AF-Storkøbenhavn havde fx henvist en tekniker, som var i arbejde, til projektet idet denne havde skønnet, at han kunne risikere at miste sit arbejde. Teknikeren havde henvendt sig til AF-Storkøbenhavn, fordi han klarede sig "for godt" i den stilling, han havde. Han havde ansvar for at afprøve store industrianlæg både i Danmark og i udlandet og var glad for sit arbejde, men han frygtede, at han inden for den nærmeste fremtid ville miste sit arbejde, da hans jobfunktion i stigende grad stillede krav om skriftlige redegørelser på engelsk til andre ingeniører, hvis der blev fundet fejl ved anlæg i udlandet.
Via rådgivende og vejledende samtaler fandt vi frem til, at en bærbar computer med scanner, syntetisk tale, Iris Ordbank, udvidet stavekontrol, ordbøger m.m. kunne være løsningen, når han sad et sted i udlandet med en skriftlig opgave uden mulighed for hjælp fra det sociale netværk, som han normalt brugte. I dag sidder han betydeligt mere sikkert i sadlen, og virksomhedsledelsen over-vejer at bruge ham, når nye udenlandske ingeniører bliver ansat i virksomheden pga. hans særlige viden om, hvordan IT kan bruges som kompenserende redskab ved læse/skriveproblemer.
Et andet eksempel på hvordan IT kan bruges som kompensation for manglende læse/skrivefærdigheder, er en ordblind håndværker, som havde svært ved at udfylde jobsedler og læse brugsanvisninger. Via rådgivning og vejledning nåede vi frem til, at syntetisk tale og scanner kunne forbedre hans muligheder for at følge med i faglitteratur. Han fik derudover installeret Iris Ordbank og Key Rep til at lave fagrelevante ordlister og udvidet stavekontrol til Word. Det viste sig, at han havde særdeles godt kendskab til brug af computer. En nær ven havde således lært ham, at man kan sende e-mail med en mundtlig besked i form af en vedhæftet waw-fil. Jeg havde imidlertid ikke forestillet mig, at en mand med så massive læse/skrivevanskeligheder, som der faktisk var tale om, ville være i stand til at betjene en computer på så højt et niveau. I dag har han mulighed for at sende sine jobsedler som mundtlige e-mails til arbejdsgiveren. Heraf ses det, at det er vigtigt at lytte til den ordblindes egne strategier!
Et handicap
I 1995 kom ordblinde i den danske lovgivning til at høre ind under ordningen „Personlig assistance til handicappede i erhverv mv.". Dvs. at Arbejdsmarkedslovgivningen (Arbejdsmarkedsstyrelsens Bekendtgørelse nr. 302 af 10. maj 1995) har anerkendt, at læse/skrivevanskeligheder kan udgøre et handicap i en jobsituation, ved skift til et nyt job og i den løbende opkvalificering i efteruddannelsesregi. I befolkningen og i mange fagkredse er man imidlertid ikke bekendt med, at ordblinde har mulighed for at få støtte, hvis deres læse/skrivevanskeligheder forhindrer dem i at udføre et arbejde, de ellers er kvalificerede til at udføre. Det fremgår af ovenstående eksempler, at IT hjælper de ordblinde til at vinde mere sikkert fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi står til og med kun i den begyndende fase af informationssamfundet, og der vil med sikkerhed udvikles mange nye IT-produkter, som kan kompensere for manglende læse/skrivefærdigheder. Produkterne vil kunne lette hverdagen for mange mennesker med denne problematik. En forbedret syntetisk tale synes at være på trapperne, og man er i gang med at udvikle talegenkendelse til de nordiske sprog. Disse nye muligheder vil åbne en ny verden for mange med læse/skriveproblemer.Barrierer
Men hvordan når vi ud til de ordblinde, som har brug for hjælp? Er det realistisk at forestille sig, at de selv vil henvende sig? Mange ordblinde har svært ved at sætte grænser og være åbne om deres læse/skrivevanskeligheder overfor arbejdsgivere og kolleger, dvs. svært ved at synliggøre deres problematik. Det kan skyldes, at de ordblinde mangler viden om, hvad deres problem er. I Sverige gik man så langt, at man i 1996-97 lavede en massiv landsdækkende kampagne med det budskab, at skammens handicap måtte ophøre nu. Baggrunden for kampagnen var, at man havde erfaret, at ordblinde ikke havde tilstrækkelig viden om, hvad deres grundlæggende problem var, og at de blev mødt med manglende forståelse af det omgivende samfund.Det at sætte sig på skolebænken igen er for mange voksne ordblinde forbundet med indre barrierer skabt af dårlige erfaringer fra skoletiden. Mange voksne ordblinde har følt, at der blev sat spørgsmålstegn ved deres begavelse i skolen på grund af deres læse/skrivevanskeligheder, og de oplever også som voksne en manglende forståelse for deres problematik. Stigmatiseringen af de ordblinde har betydet, at mange ordblinde ofte skammer sig over deres handicap og har en betydelig angst for at blive „afsløret".
I skolen er dysleksi et synligt handicap, idet det ikke er muligt for den ordblinde at skjule sit handicap, men når den ordblinde kommer ud i arbejdslivet, opstår der et helt andet handlingsrum for ham/hende; i arbejdslivet opstår muligheden for at passere som „normal". Samtidig har mange ordblinde modtaget rådgivning og vejledning, som udelukkende har gået på, at de burde gå i gang med at forbedre deres læse/skrivefærdigheder. En for mange ordblinde umulig opgave: "Det er jo mislykkedes så mange gange tidligere".
I arbejdsmarkedssammenhæng blev de ikke tilbudt hjælp, dels fordi lovgivningen på daværende tidspunkt ikke åbnede op for at give støtte, dels fordi IT-udviklingen ikke var nået så langt.
Fagpersoners forpligtelse
Ligegyldigt hvor den teknologiske udvikling fører os hen med hensyn til fremskaffelse af nye IT-hjælpemidler, der kan kompensere for manglende læse/skrivefærdigheder, så må vi som fagpersoner være opmærksomme på, at vi befinder os i en overgangsperiode. Vi er nødt til at forholde os til, at mange voksne ordblinde først skal lære at anvende disse IT-hjælpemidler og ikke mindst, at der er brug for rådgivning og vejledning og mulighed for at bearbejde de problemer, der kan opstå, når den enkelte ordblinde på trods af stor sårbarhed skal tilegne sig nye færdigheder og omsætte dem i praksis på arbejdsmarkedet. Lærere, vejledere og andre fagrelevante personer må nødvendigvis være opmærksomme på, at man i dag kan hjælpe de ordblinde i forhold til arbejdsmarkedet, og i den sammenhæng er det ikke ligegyldigt, hvordan den nye teknologi introduceres.Fakta
Jensen, Jimmy; Levander, Sten; Lindgren, May: Rapport til FENIX-projektet: beskrivning af deltagarnas läs- och skrivfärdigheter. Avdelingen för Psykiatri, Malmö, Lunds Universitet, 1999.Lindgren, May: Läs- ock skrivsvårigheter/dyslexi - dyslexiprojektet i Oskarshamn. Vra 1995/3.
Links til yderligere information:
Hjælpemiddelbasen: Selvstændige computerbaserede ordbanker og ordlister
Hovedstadens Ordblindeskoles hjemmeside